Hej!
Puha, det blev et langt indlæg denne gang ;-) Jeg håber, I alle sammen har det godt.
Kærlig hilsen Anna
Et par billeder fra vores dag i Ubud:
Så er der gået endnu et par dage her på skønne Bali, og vi nyder det stadig alle sammen i fulde drag. I går var vi på vores første tur uden for Sanur. Vi besøgte den lidt større by Ubud, som ligger ca. 25 km fra Sanur. Det var en spændende og oplevelsesrig dag, men også lang. Vi tog afsted fra hotellet ca. kl. 9.15 og var først hjemme igen ca. kl. 17.
Det første vi så i Ubud var deres berømte "abeskov", hvilket var en helt fantastisk oplevelse! Det er en lille skov inde i byen, hvor man kan se aber, men slet ikke på samme måde som i en zoologisk have i Danmark. Aberne går bare frit rundt, og der er mange af dem. I starten var jeg (og mor) lidt nervøse, da vi havde læst, at de godt kunne være aggressive, men de viste sig at være ganske fredelige og helt fantastisk søde. De går rundt på stierne blandt turisterne på jagt efter de små bananer, man kan fodre dem med, og er ikke bange for at kravle lidt rundt på turisterne for at få fat i en lille banan ;-)
Da vi havde forladt abeskoven gik vi videre gennem byen mod et marked. Det viste sig desværre ikke at være lige så stort, som vi havde håbet på, men var alligevel hyggeligt. Det bestod af små minibutikker og boder med bl.a. tøj, træfigurer, kunst, diverse souvenirs, frugt og grønt. Da vi syntes vi havde gået længe satte vi os på en lille restaurant og fik noget let frokost.
Efterfølgende besluttede vi os for, at vi ville vende hjem mod hotellet igen. Desværre blev dette ikke så let, som vi havde troet, da det viste sig, at der ikke findes noget taxaselskab i Ubud (mærkeligt!). Det er meget billigt at køre med taxa på Bali, men der findes to forskellige tilgange. Man kan vælge at tage en taxa med et taxaskilt, som oftest er blå. Disse er de officielle, lovlige taxaer, som har et taxameter. Derudover findes der utallige ulovlige taxaer, hvor chaufførerne sidder på alle gader med små håndskrevne papskilte og råber "taxi, taxi, transport?". Disse taxaer er ulovlige, og mange af dem har intet kørekort... Da vi skulle til Ubud var der intet problem, der fik vi blot dem i receptionen til at ringe efter en lovlig taxa, der brugte taxameter. Men for at gøre en lang historie kort, kunne det ikke lade sig gøre at tage en lovlig taxa hjem. Der kørte nogle få lovlige igennem Ubud, men den vi snakkede med viste sig at være lige så upålidelige som alle andre, da han forlangte overpris og nægtede at starte taxameteret. Vi endte derfor med at tage en ulovlig taxa hjem. Heldigvis viste han sig at være en god, flink chauffør, som kørte os hjem for en rimelig pris.Puha, det blev et langt indlæg denne gang ;-) Jeg håber, I alle sammen har det godt.
Kærlig hilsen Anna
Et par billeder fra vores dag i Ubud:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar