Hej!
Så blev det igen tid til en lille opdatering omkring, hvad
der er sket de seneste dage. For det første har vi benyttet os af, at vores
hotel har nogle cykler stående, som hotellets gæster frit kan låne. Dette
tilbud benyttede far og jeg for første gang i lørdags, hvor vi cyklede til
venstre langs stranden mod nord, så langt vi kunne komme. Dette førte os uden for
turistområdet, lidt ud på landet, hvor vi med egne øjne kunne se, hvordan den
mere fattige del af befolkningen bor. I går tog Mathias, far og jeg igen på
cykeltur. Denne gang mod syd langs stranden. Dette var en helt anden tur, da
denne vej førte os til et meget turistet område med store luksushoteller.
Noget helt andet der er sket i denne uge er, at jeg er
blevet venner med en balinesisk dreng, som arbejder på hotellet, hvilket har
givet mig mulighed for at lære mere om, hvordan det er at være ung på Bali i
forhold til i Danmark. I lørdags inviterede han Mathias og jeg sammen med sin
manager på hotellet til noget, de kalder ”bazar”. Det er en slags
velgørenhedsarrangement, hvor en masse lokale mødes og spiser, hører musik og
hygger sig sammen. Det var en rigtig hyggelig aften, hvor vi fik snakket en
masse om forskelle og ligheder mellem Bali og Danmark. Det var samtidig dejligt
at opleve det sociale samvær blandt de lokale, for jeg tror faktisk, at Mathias
og jeg var de eneste turister.
I går mødtes jeg igen med den balinesiske dreng. Vi havde
aftalt, at vi skulle løbe en tur sammen på en speciel løberute lidt uden for
byen. Han hentede mig på sin scooter kl. 6, lige inden solen stod op, og så
kørte vi ud til løberuten, som lå ude på landet mellem en masse marker. Det var
en dejlig løbetur, og så fik jeg igen mulighed for at spørge ind til hans
skolegang, familie, religion osv. Samtidig er det bestemt gavnligt for mig at træne mine engelskkunstskaber lidt ;-)
Det sidste jeg vil fortælle i denne omgang er om et marked,
vi har besøgt. Vi opdagede for første gang i forgårs, at der ligger et stort
marked kun ca. 500 m fra vores hotel. I forgårs besøgte vi det om aftenen, hvor
en stor åben plads var fyldt med boder med tøj, ting og alverdens mad til meget
billige penge. Vi hørte, at der også skulle være et morgenmarked samme sted, så
vi tog derhen igen i morges kl. 7.15. Morgenmarkedet var indenfor i en stor hal
lige ved pladsen, hvor markedet om aftenen åbner. Igen var der en summen
af liv og handel. Overalt sad lokale og solgte fisk, fjerkræ, hjemmelavede
offergaver, frugt, grøntsager osv. Det er uden tvivl et sted både lokale
og restauranter handler dagens råvarer ind.
Det var alt, jeg havde at fortælle denne gang. Jeg håber, I
alle sammen har det godt.
Kærlig hilsen Anna
Billeder fra vores løbetur |
Billeder fra markedet - både fra om aftenen og tidligt om morgenen. |
A Look at the History of the Borgata Hotel Casino and
SvarSletBorgata 영천 출장샵 Casino in Atlantic City is 밀양 출장샵 a casino hotel 제주 출장마사지 on the Boardwalk in Atlantic City, New 경상남도 출장안마 Jersey. It was opened in 1940 in the 경기도 출장마사지 area of