mandag den 10. november 2014

Ømme ben, hule og canyoning

Hej alle sammen

Det er nu blevet sen aften, og vi er på vej i seng. Vi har pakket vores ting og er klar til at rejse videre til byen Dambulla i morgen. Jeg vil derfor bare lige kort fortælle, hvad vi har oplevet de sidste dage. For det første har overskriften for både i går og i dag været ømme ben! Selvfølgelig pga. turen op og ned ad Adam’s Peak. Jeg har uden tvivl aldrig i mit liv haft så ømme lægmuskler… Heldigvis er det ens for os alle sammen. Vi ligner alle en flok krøblinge, når vi skal gå – især ned ad trapper. På trods af ømme ben var vi på en kort trekkingtur i går. Turen gik til en hule, hvor der har boet forhistoriske mennesker, hvilket var meget spændende at se og forstille sig, at der engang har boet mennesker der.
I dag har vi være på canyoning, hvilket betyder, at man iført sikkerhedsudstyr følger vandet i en slags kløft ved bl.a. at hoppe i vandet og glide ned ad små vandfald. Jeg har prøvet canyoning én gang før, da jeg var på studietur med gymnasiet, og er helt pjattet med det. Jeg synes, dét er så sjovt! De fleste syntes, det var rigtig sjovt, og der var mange, der fik rykket nogle grænser. Jeg selv overskred lidt en grænse, da jeg ved ét af hoppene forsøgte at lave saltoer, men det var virkelig sjovt :-D Det eneste minus var, at vandet til sidst begyndte at føles rigtig koldt, så da vi var færdige, var det rart at komme op af vandet og blive varmet af solen.
Her til aften har vi spist aftensmad på hotellet, hvor vi bor. Det har vi ofte gjort, men i aften skete der noget lidt ekstraordinært. Da vi er midt i at spise kommer vores guide pludselig farende igennem restauranten imens han råber ”snake, snake, big snake!” Vi skynder os at løbe efter ham, og uden for hotellet finder vi en ca. 2 m lang, fed pytonslange! Det syntes jeg var ret vildt og lidt uhyggeligt, at der findes sådanne vilde dyr her. Men det var også ret fedt at se den på så nært hold.
Nu må jeg til at sove, så jeg er klar til den lange bustur i morgen.  

Kærlig hilsen Anna

På vores trekkingtur så vi gummitræer

Mig foran den forhistoriske hule.


Billeder fra canyoning 






2 kommentarer:

  1. Godt gået Anna. Dejligt at følge med i dine oplevelser. Jeg selv har ikke besteget Adam's peak. Det er mine knæ i hvert tilfælde for ringe til i dag. Men i 1981 besteg jeg Sigirya klippen som ligger noget nord for Kandy. De ømme muskler går over ;-). God tur videre i morgen. KH mor og far

    SvarSlet
  2. Sejt, men også sundt- ja, jeg følger stadig med og er ikke spor misundelig, især i det dejlige gråvejr her i Hjarbæk, hvor man da heldigvis kan tænde op i brændeovnen og blive indendørs��
    Rart at se, at der stadig er liv i oldtidsminderne��
    Fortsat god tur.
    Kh Klaus

    SvarSlet