Hej!
Så får I lige endnu en lille hilsen med nogle af vores sidste oplevelser her på Sri Lanka. Vi bor stadig i Hikkaduwa, hvor vi virkelig nyder livet på stranden og i byen meget af dagen. Vi har dog også brugt tiden på andet end bare at ligge ved stranden. Lørdag var vi på hvalsafari i Mirissa. Vi tog af sted med bussen til Mirissa tidligt lørdag morgen kl. 4.30. Vi sejlede ca. en time inden vi spottede en stor blåhval komme op til overfladen. Derefter cirklede vi rundt i vandet og så den komme op ca. 4-5 gange. Selvom vi så den på lang afstand, for ikke at genere den, var den en rigtig spændende oplevelse. Eneste minus var, at der var temmelig høj søgang, men vi klarede det alle sammen :-)
I går havde jeg en af de vildeste og mest grænseoverskridende oplevelser på denne tur, da jeg sammen med 3 andre piger prøvede scuba dykning (med iltflasker). Vi tog spændte af sted til dykkercenteret med tuk-tuk kl. 8.30. Først skulle vi skrive under på en masse papirer, bl.a., at vi ikke har nogle fysiske eller psykiske lidelser osv. Derefter skulle vi se en video om "Discover Scuba Diving", som det hedder, når man prøver at dykke uden at have certifikat. Bagefter fortalte vores instruktør os om forskellige øvelser, vi efterfølgende skulle udføre i vandet. Herefter fik vi alt udstyret på, og så var det ellers bare ud i vandet. Vi startede på lavt vand med at prøve at trække vejret under vand og svømme lidt rundt. Så skulle vi udføre de forskellige øvelser. Bl.a. fylde vores maske med vand for bagefter at tømme den ved at klemme øverst på masken og puste luft ud gennem næsen og prøve at tage regulatoren ud af munden og komme den tilbage igen. Det gik fint med at udføre alle øvelserne, men man skulle koncentrere sig, og jeg skule gøre mig umage for ikke at gå i panik, da jeg skulle fylde masken med vand.
Da vi havde klaret alle instruktionerne, var det omsider tid til det rigtige dyk! Vi sejlede ud sammen med vores to instruktører i en båd i ca. 5-10 min. til det sted, vi skulle gå ned. Vi blev derefter én efter én bloppet baglæns i vandet med alt udstyret på, og så var det tid til nedstigningen langs et reb. Jeg var spændt, og det var temmelig grænseoverskridende. Hele vejen ned stirrede jeg den ene af instruktørerne i øjnene imens jeg konstant forsøgte at udligne trykket i ørerne. Det gik helt fint, men jeg havde en klaustrofobisk følelse, da sigtbarheden ikke var så stor, og det nogle gange kunne være lidt ubehageligt kun at trække vejret i regulatoren. Da vi omsider nåede bunden svømmede vi rundt med en instruktør i hånden - heldigvis! - så følte jeg mig sikker og han kunne finde vej, for jeg var fuldstændig desorienteret der nede på bunden. Det var en fantastisk og surrealistisk oplevelse at svømme rundt dernede på ca. 10-12 meters dybde! Vi så fisk og koraller - naturligvis ikke så smukt som på Maldiverne - men det havde vi heller ikke regnet med. Desværre fik jeg vand ind i min maske flere gange, hvilket gjorde mig lidt utryg så langt nede, men det lykkedes mig at tømme den, så jeg kunne gennemføre dykket. Før vi vidste af det skulle vi op igen efter at have dykket ca. 45 min. Da jeg kom op havde jeg en skøn følelse af at have klaret det og rykket mine egne grænser. Alt i alt var det en fantastisk oplevelse, jeg aldrig vil glemme.
Kærlig hilsen Anna
Blåhval |
Skal da lige love for, du får rykket nogle grænser. Hvor er du bare sej:-) Vi er så stolte af dig, - og hører heldigvis fra dig, når det hele er gået godt! Pyha! Sig tiden nærmer....og vi glæder os rigtig meget til at knuse dig. Fortsat god tur, og pas godt på dig selv. Kærligst far og mor
SvarSlet