Hej igen
Kærlig hilsen Anna
Denne gang bliver det bare en kort opdatering fra de sidste dage. I lørdags var vi ude og mountainbike i højlandet i Kandy. Jeg elsker at køre på mountainbike, så jeg syntes det var rigtig sjovt. Det var specielt sjovt at se, hvordan lokalbefolkningen kiggede efter os, vinkede og råbte "goodbye", når vi kom forbi dem på de små stier. Det var en dejlig tur, dog synes jeg, som mange andre, at turen godt kunne have været lidt længere og lidt mere udfordrende.
I går (søndag) var vi ude og besøge et børnehjem. På børnehjemmet boede der 15 piger, hvor de fleste var i alderen 12-15 år. Først hørte vi dem synge et par sange, hvorefter vi så deres sovesal. Derefter gik vi ud i deres have/skolegård, hvor vi gyngede og spillede bold sammen med dem. Pigerne virkede glade, men alligevel synes jeg, at det var lidt hårdt at se, da det naturligvis aldrig er ideelt at vokse op på et børnehjem.
Lige nu sidder jeg på et hotelværelse i Arugam Bay. Vi ankom hertil for et par timer siden efter en ca. 7 timer lang bustur, så det var en lidt lang tur, men jeg nyder at komme ud til havet igen! Arugam Bay ligger på østkysten og er kendt for at være et godt sted at surfe. I morgen tidlig skal vi have vores første surfing lektion. Jeg har i flere år godt kunne tænke mig at prøve det, så jeg glæder mig rigtig meget! :-)
Det var alt for denne gang. Jeg håber, I alle sammen har det rigtig godt.Kærlig hilsen Anna
Gruppebillede med "king coconuts" - Sri Lankas energidrik |
Hej!
SvarSletNåede ikke at kommentere sidste indlæg, men synes at den lokale klædedragt, klædte dig:)
Spændt på at høre om østkysten, da vi kun var ved vestkysten og rundt inde i landet. Håber I skal det det sydøstlige reservat, som jeg godt kunne tænke mig at besøge.
Det er varmt i DK, men ikke rigtig badevejr, så nyd det:) fortsat god tur.
Kh. Klaus