Farvel

Hej alle sammen

Så er det blevet tid til sidste indlæg for denne gang, desværre! Vi mangler nu kun at pakke vores rygsæk for sidste gang, inden vi om ca. 5 timer kører mod lufthavnen. Jeg har overhovedet ikke lyst til at forlade dette dejlige land eller alle de fantastiske mennesker, jeg har mødt. På den anden side savner jeg jer der hjemme utrolig meget og kan næsten ikke vente med at komme hjem og give jer alle et kæmpe kram og fejre jul.
De sidste 3 måneder, først til Bali og derefter Maldiverne og Sri Lanka, har været fuldstændig fantastiske. Jeg har lært så meget og fået så mange uforglemmelige oplevelser. Alle mine forventninger, og mere til, er uden tvivl blevet indfriet.
Efter denne rejse har jeg blot fået endnu mere mod på at rejse ud og opleve endnu mere af verden, så når det engang kan lade sig gøre, er det ikke usandsynligt, at jeg genopliver bloggen ;-). Inden da står den for mit vedkommende på hård træning de næste to måneder, så jeg er i topform til at aftjene værnepligt på Holstebro kaserne fra 2. februar 2015.

Tak fordi I alle sammen gad at læse med, det har været en stor fornøjelse!
Vi ses!

Kærlig hilsen Anna

Jeg har lavet en lille video fra vores tur, som I kan se via dette link:
https://www.youtube.com/watch?v=27a0dAXTKt8

Hvalsafari og dykning

Hej!

Så får I lige endnu en lille hilsen med nogle af vores sidste oplevelser her på Sri Lanka. Vi bor stadig i Hikkaduwa, hvor vi virkelig nyder livet på stranden og i byen meget af dagen. Vi har dog også brugt tiden på andet end bare at ligge ved stranden. Lørdag var vi på hvalsafari i Mirissa. Vi tog af sted med bussen til Mirissa tidligt lørdag morgen kl. 4.30. Vi sejlede ca. en time inden vi spottede en stor blåhval komme op til overfladen. Derefter cirklede vi rundt i vandet og så den komme op  ca. 4-5 gange. Selvom vi så den på lang afstand, for ikke at genere den, var den en rigtig spændende oplevelse. Eneste minus var, at der var temmelig høj søgang, men vi klarede det alle sammen :-)

I går havde jeg en af de vildeste og mest grænseoverskridende oplevelser på denne tur, da jeg sammen med 3 andre piger prøvede scuba dykning (med iltflasker). Vi tog spændte af sted til dykkercenteret med tuk-tuk kl. 8.30. Først skulle vi skrive under på en masse papirer, bl.a., at vi ikke har nogle fysiske eller psykiske lidelser osv. Derefter skulle vi se en video om "Discover Scuba Diving", som det hedder, når man prøver at dykke uden at have certifikat. Bagefter fortalte vores instruktør os om forskellige øvelser, vi efterfølgende skulle udføre i vandet. Herefter fik vi alt udstyret på, og så var det ellers bare ud i vandet. Vi startede på lavt vand med at prøve at trække vejret under vand og svømme lidt rundt. Så skulle vi udføre de forskellige øvelser. Bl.a. fylde vores maske med vand for bagefter at tømme den ved at klemme øverst på masken og puste luft ud gennem næsen og prøve at tage regulatoren ud af munden og komme den tilbage igen. Det gik fint med at udføre alle øvelserne, men man skulle koncentrere sig, og jeg skule gøre mig umage for ikke at gå i panik, da jeg skulle fylde masken med vand. 

Da vi havde klaret alle instruktionerne, var det omsider tid til det rigtige dyk! Vi sejlede ud sammen med vores to instruktører i en båd i ca. 5-10 min. til det sted, vi skulle gå ned. Vi blev derefter én efter én bloppet baglæns i vandet med alt udstyret på, og så var det tid til nedstigningen langs et reb. Jeg var spændt, og det var temmelig grænseoverskridende. Hele vejen ned stirrede jeg den ene af instruktørerne i øjnene imens jeg konstant forsøgte at udligne trykket i ørerne. Det gik helt fint, men jeg havde en klaustrofobisk følelse, da sigtbarheden ikke var så stor, og det nogle gange kunne være lidt ubehageligt kun at trække vejret i regulatoren. Da vi omsider nåede bunden svømmede vi rundt med en instruktør i hånden - heldigvis! - så følte jeg mig sikker og han kunne finde vej, for jeg var fuldstændig desorienteret der nede på bunden. Det var en fantastisk og surrealistisk oplevelse at svømme rundt dernede på ca. 10-12 meters dybde! Vi så fisk og koraller - naturligvis ikke så smukt som på Maldiverne - men det havde vi heller ikke regnet med. Desværre fik jeg vand ind i min maske flere gange, hvilket gjorde mig lidt utryg så langt nede, men det lykkedes mig at tømme den, så jeg kunne gennemføre dykket. Før vi vidste af det skulle vi op igen efter at have dykket ca. 45 min. Da jeg kom op havde jeg en skøn følelse af at have klaret det og rykket mine egne grænser. Alt i alt var det en fantastisk oplevelse, jeg aldrig vil glemme.

Kærlig hilsen Anna

Blåhval

 

Afslapning, bådtur og skildpadder

Hej!

Så er vi kommet til Hikkaduwa, som ligger på syd vest kysten. Vi bor rigtig dejligt på et hotel lige ned til stranden. Det er anderledes at være her end mange af de andre steder, vi har besøgt, da vi her rammer højsæsonen, så her er mange mennesker, hvilket er rigtig dejligt. Her kan man rigtig mærke den dejlige feriestemning.

Mange af dagene her har vi bare ”free day on the beach”, så vi bruger meget tid på at sole os i liggestolene på stranden. I går var vi dog ude og opleve lidt. Vi var først ude at sejle på en flod, hvor vi så en masse smuk natur. På turen besøgte vi en lille ø, hvor de producerer kanel. Vi så her, hvordan man laver kanelstænger af kaneltræets bark. Efterfølgende besøgte vi en udklækningsanstalt for skildpadder, hvilket var en fantastisk oplevelse! De udklækker her hver dag massevis af skildpadde æg, for derefter at sætte de små skildpadder fri på stranden. Vi så de små skildpadder, som kun var én, to eller tre dage gamle, og vi fik oveni købet lov til at holde dem, som var tre dage gamle. Vi så også forskellige skildpadder, som enten er blevet skadet eks. pga. tsunamien eller som er blevet født med forskellige handicaps, og derfor ikke kan slippes ud i havet.
I går aftes var vi også til vores første rigtige ”beach party”. Der dukkede forbavsende mange mennesker op, og vi mødte både folk fra Rusland, USA, England, Danmark og Australien, så det var en rigtig sjov aften.

Kærlig hilsen Anna

Stranden ved vores hotel

Fra bådturen

3 dage gammel skildpadde.

Nationalpark & delfin spotting

Hej alle sammen

Så blev det igen tid til en lille hilsen fra mig. Vi bor nu i Kalpitiya, som ligger ud til havet. Stedet her erkendt for at være godt til kitesurfing. Vi har også set nogle enkelte kitesurfere på stranden, men her er ikke så mange, da sæsonen er slut. Vi bor rigtig hyggeligt i nogle små bungalows kun ca. 500 m fra stranden. Vores badeværelser er lidt specielle, da de er udenfor hytten kun afskærmet af flettede palmeblade. Der er ikke tag over hele badeværelset, så når det regner, regner det også på badeværelset. Det er lidt specielt, men jeg synes, det er meget fedt.

Vi kørte fra Dambulla tidligt(!) lørdag morgen, dvs. kl. 4.30. Vi kørte så tidligt, fordi vi skulle på safari i Wilpattu national park kl. 7.00. Denne nationalpark er den største på Sri Lanka, og der er mulighed for både at spotte leoparder, bjørne og krokodiller. Vi var på safari i 4 timer og var så heldig både at se rådyr, påfugle, varaner, en bjørn, en krokodille og en leopard! Det vildeste var, at se bjørnen og leoparden. Bjørnen var en lille pjusket, sort bjørn, som stod og gnubbede sig op ad et træ lige foran vores jeep. Det var først til aller sidst, at vi fandt leoparden, og den gemte sig desværre ret godt mellem træerne, men vi kunne se dens plettede pels mellem grenene. Da vi var færdig med safari spiste vi frokost og kørte til hotellet i Kalpitiya. 

I går startede vi dagen med at være på delfin spotting, hvor vi sejlede ud i tre både fra stranden lige ved vores hotel. Vi var jo også på delfin spotting på Bali, hvilket var en kæmpe oplevelse, så jeg havde glædet mig til at prøve det igen, og jeg blev bestemt ikke skuffet. Båden var anderledes end dem på Bali, da man på denne her kunne sidde helt ude i front med fødderne ud over kanten. Og imens vi sad her med fødderne over vandet, kom der den ene kæmpe delfinflok efter den anden svømmende lige forbi os og under os. Det var helt fantastisk at kunne se de mange delfiner svømme lige under ens fødder for efterfølgende at springe op over vandet lige ved siden af os. Bagefter sejlede vi videre hen til et koralrev, hvor vi kunne snorkle. Det var skønt igen at få lov til at snorkle sammen med farvestrålende fisk, men jeg må indrømme, at det ikke helt kunne hamle op med snorkling på Maldiverne.

Dagen i dag har bare stået på afslapning. I formiddags var det rigtig godt vejr, så det udnyttede vi til at ligge på stranden og få lidt sol. Desværre er det nu blevet uvejr med vild regn, torden og lyn, men det gør ikke så meget, så hygger vi os bare indendørs :-)

I morgen kører vi mod Hikkaduwa, som er det sidste sted vi skal besøge, inden vi tager til Colombo, hvor vi skal flyve fra. Det var alt for denne gang.

Kærlig hilsen Anna 

 

Hvis man kigger godt efter, kan man se leopardens plettede pels mellem grenene. 

 

Elefantsafari, skole, offroad og Lion Rock

Hej igen

De sidste par dage har vi boet på et hotel lidt uden for Dambulla. Her er desværre temmelig dårlig Wi-Fi, så jeg har haft svært ved at udgive et nyt indlæg, men jeg håber, det lykkes nu.

Tirsdag kørte vi fra Kithulgala og hertil. På vejen besøgte vi en tefabrik, hvor en mand fortalte os en masse om forskellige slags te og selve te produktionen. Bagefter kunne vi få lov til at smage og købe alverdens forskellige slags te af rigtig god kvalitet. Normalt kan jeg ikke lide te, men noget af deres te her synes jeg smager rigtig godt, så det var sjovt at få lov til at smage en masse forskellige slags. Da vi nåede til Dambulla skulle vi på elefantsafari og se vilde elefanter. Det var en rigtig stor oplevelse. Vi så en kæmpe stor flok, som vi kørte helt tæt på. Faktisk lidt for tæt… På et tidspunkt blev det næsten for spændende, da fire elefanter følte sig generet af vores jeep, og derfor løb hen i mod os for at angribe. Heldigvis nåede vi at køre væk, men jeg nåede at blive lidt bange, da den ene af dem kun var ca. 2 m fra mig. Generelt synes jeg, det var rigtig dejligt at se elefanterne i deres naturlige omgivelser, så man ikke skulle bekymre sig om, om de nu bliver behandlet ordentligt.

Onsdag startede vi dagen med at besøge en lokal skole. Det var også en rigtig god oplevelse, da børnene alle var utrolig glade. Man kunne virkelig mærke, at de havde glædet sig til, at vi skulle komme på besøg. Vi havde købt forskellige gaver til dem, som de blev rigtig glade for. Specielt de balloner, vi havde købt, var et hit, da vi kunne bruge dem til at spille med børnene. Efter besøget på skolen spiste vi traditionel srilankansk frokost. Maden blev serveret i en lerhytte på et lotusblad, og spist med fingrene. Jeg må indrømme, at jeg ikke er så vild med deres mad, men det var meget hyggeligt og autentisk at prøve. Efterfølgende skulle vi på ”offroad kørsel”. Jeg vidste ikke rigtig, hvad det indebar, men det vil sige fuldstændig vanvittig kørsel gennem terræn, hvor det gælder om at blive så beskidt som muligt ;-) Det var helt vildt sjovt at få lov til at blive kastet hvinende rundt i bilen, mens vi blev smurt ind i mudder.

Torsdag gik turen til ”Sigiriya klippen” også kaldet ”Lion Rock”. Det var en spændende tur, hvor en guide fortalte os en masse om den konge og hans palæ, som engang har holdt til på/ved klippen. Turen opad klippen bød på en masse trapper – en tanke jeg ikke var helt glad for efter Adam’s Peak - men heldigvis var det ikke så slemt, og udsigten på toppen var utrolig smuk.

Vejret de sidste dage har været utroligt skiftende. Om morgenen er det ofte utrolig godt vejr med fuld sol og meget varmt, men så over middag skifter det og bliver overskyet og regn. I dag har det tilmed tordnet, så det er meget blandet. Det er underligt at tænke på, at vi kun har ca. 2 uger tilbage. Tiden flyver bare af sted. Vi prøver ikke at tænke for meget på det, og bare nyde den tid vi har tilbage i fulde drag.

Jeg håber, I alle stadig har det godt.

Kærlig hilsen Anna

Fra tefabrikken

Fra elefantsafari, hvor der også var de sødeste små babyelefanter i flokken.

Mig sammen med nogle af børnene fra skolen.

Fra offroad turen - smurt ind i mudder som man kan se.

På toppen af Lion Rock

Ømme ben, hule og canyoning

Hej alle sammen

Det er nu blevet sen aften, og vi er på vej i seng. Vi har pakket vores ting og er klar til at rejse videre til byen Dambulla i morgen. Jeg vil derfor bare lige kort fortælle, hvad vi har oplevet de sidste dage. For det første har overskriften for både i går og i dag været ømme ben! Selvfølgelig pga. turen op og ned ad Adam’s Peak. Jeg har uden tvivl aldrig i mit liv haft så ømme lægmuskler… Heldigvis er det ens for os alle sammen. Vi ligner alle en flok krøblinge, når vi skal gå – især ned ad trapper. På trods af ømme ben var vi på en kort trekkingtur i går. Turen gik til en hule, hvor der har boet forhistoriske mennesker, hvilket var meget spændende at se og forstille sig, at der engang har boet mennesker der.

I dag har vi være på canyoning, hvilket betyder, at man iført sikkerhedsudstyr følger vandet i en slags kløft ved bl.a. at hoppe i vandet og glide ned ad små vandfald. Jeg har prøvet canyoning én gang før, da jeg var på studietur med gymnasiet, og er helt pjattet med det. Jeg synes, dét er så sjovt! De fleste syntes, det var rigtig sjovt, og der var mange, der fik rykket nogle grænser. Jeg selv overskred lidt en grænse, da jeg ved ét af hoppene forsøgte at lave saltoer, men det var virkelig sjovt :-D Det eneste minus var, at vandet til sidst begyndte at føles rigtig koldt, så da vi var færdige, var det rart at komme op af vandet og blive varmet af solen.

Her til aften har vi spist aftensmad på hotellet, hvor vi bor. Det har vi ofte gjort, men i aften skete der noget lidt ekstraordinært. Da vi er midt i at spise kommer vores guide pludselig farende igennem restauranten imens han råber ”snake, snake, big snake!” Vi skynder os at løbe efter ham, og uden for hotellet finder vi en ca. 2 m lang, fed pytonslange! Det syntes jeg var ret vildt og lidt uhyggeligt, at der findes sådanne vilde dyr her. Men det var også ret fedt at se den på så nært hold.

Nu må jeg til at sove, så jeg er klar til den lange bustur i morgen.  

Kærlig hilsen Anna

På vores trekkingtur så vi gummitræer

Mig foran den forhistoriske hule.

Billeder fra canyoning 

Rafting, teplukning og Adam's Peak

Hej!

Endnu engang er der sket rigtig meget siden sidste blogindlæg. Vi er nu kommet til et nyt hotel, som ligger på et bjerg lidt uden for byen Kithulgala. Hotellet ligger lidt isoleret, men er ganske udmærket. Her er endda varmt vand en gang imellem. For at komme hertil fra Ella rejste vi med toget gennem bjergene. Det var sjovt at prøve at rejse på en anden måde, selvom vi holder meget af at køre i vores bus. Det var en utrolig smuk tur og specielt at få lov til at opleve at hænge ud af døråbningen mens toget kørte.

Torsdag var vi ude og riverrafte, som er noget af det Kithulgala er kendt for. Niveauet i forhold til rafting lå på level 2-3, og vi kunne vælge mellem en vild eller lidt mindre vild tur. Jeg valgte den ”vilde”, hvilket bl.a. indebar en ”upside down”, hvor båden tippede rundt, så vi alle sammen faldt i vandet. Undervejs gjorde vi holdt ved flodbredden, hvor vi vendte én af bådene på hovedet, så vi kunne bruge den som afsætning til udspring i vandet. Som afslutning på turen skulle vi ”bodyrafte” dvs. springe ud i floden og bare lade sig følge med strømmen uden båd. Jeg synes, det var rigtig sjovt at prøve at riverrafte, så for min skyld måtte turen gerne have været endnu længere ;-)

Fredag brugte vi formiddagen på at hjælpe nogle damer med at plukke te. Vi skulle naturligvis iføres den helt korrekte påklædning, så vi blev iklædt både tørklæde om hovedet og livet samt en sæk på ryggen. Det var rigtig sjovt at prøve, og man fik virkelig respekt for disse kvinders hårde arbejde. Om aftenen spiste vi på hotellet og gik tidligt i seng, for i nat skulle vi opleve én af turens højdepunkter – bestige Adam’s Peak. Vi kørte fra hotellet kl. 24.00 efter kun få timers søvn, og efter et par timers bustur var vi klar til opstigningen på ikke mindre end 5200 trin! Turen var selvfølgelig hård, men også fuldstændig fantastisk smuk. Det var næsten fuldmåne, så det meste af turen var vores pandelamper næsten overflødige. Jeg fandt hurtigt mit eget tempo og med god musik i ørene nåede jeg toppen som nr. 2 fra gruppen (den første pige!) efter 1 time og 45 min, så det var rimelig godt. Den eneste ulempe ved at være der oppe så tidligt var, at vi skulle vente i over 3 timer på at solen stod op, og det var rigtig, rigtig, rigtig koldt! Men den var værd at vente på. Det var et fantastisk syn at se den ildrøde sol stå op over bjergene. Adam’s Peak er hellig, da buddhisterne mener, at Buddhas fodaftryk er på toppen. Desværre kunne vi ikke komme ind og se dét, da vi er uden for sæson, så det synes jeg, var lidt ærgerlig.  Da vi havde set solopgangen begyndte den lange nedtur, som viste sig at være næsten lige så hård som opturen, fordi vores ben rystede sindssygt meget. Heldigvis kom vi alle sammen ned i god behold og syntes, at det havde været en fantastisk oplevelse. Resten af dagen i dag har vi bare brugt på at sove og slappe af. I morgen skal vi igen ud at trekke, så det er jeg lidt spændt på, hvad mine ben siger til ;-)

Kærlig hilsen Anna

På toppen af Adam's Peak med smuk solopgang